Chelsea sikrede sig tirsdag aften en forventet sejr over de undertippede franskmænd fra Bordeaux, der ikke fik et ben til jorden i en sikker sejr af Scolaris drenge. Dagens hjemmehold stak af sted med en 2-0-sejr, blandt andet på mål af ikonet, Frank Lampard.
Der gik ikke lang tid, før Chelsea første gang beviste, at de er det franske mandskab, Bordeaux, klart overlegne. Klubikonet, Frank Lampard, kunne efter blot et lille kvarters spil, bringe dagens hjemmehold til føring, da han nettede. Et perfekt indlæg fra Bosingwa, lige i pandebrasken hos Lampard, der brugte hovedet til at dirigere bolden udenom den franske keeper.
Efter en halv time kom Chelsea igen på tavlen, denne gang ved en anden englænder. Englænderne havde efter kampens første scoring en del gode forsøg, hvorfor det lå i luften, at Joe Cole efter en halv time kunne bringe London-klubben til mål for anden gang i kampen. Endnu slog Chelsea til på et indlæg, denne gang efter et hjørnespark, som Cole dirigerede i nettet fra forreste stolpe.
Chelsea forstod som et vaskeægte storhold, at køre sejren sikkert hjem, dog uden at bruge for mange værdifulde kræfter. Trods de farlige navne, Cavenaghi og Obertan, strøg på banen for Bordeaux, kom de franske tropper ikke frem til scoringer.
Tværtimod nåede franske Malouda at score imod sine landsmænd, hvorfor kampen ender 3-0 til Scolari og Co.
Skriv et svar