Chelseas stjernetrio, Frank Lampard, Didier Drogba samt Ricardo Carvalho, er alle snart klar til at spille for storklubben igen.
I de seneste tre uger har Chelsea lidt hårdt under manglen af Didier Drogba, Frank Lampard og Ricardo Carvalho, men nu er alle tre på vej tilbage.
”Didier påbegyndte træningen i går, en uge før forventet. Ricarde Carvalho trænede i dag, og om et par dage træner Frank Lampard. Det går godt med dem alle, jeg forventer snart at se dem på holdet, og jeg har kun godt at sige om deres attitude,” udtalte manager Avram Grant til Sky Sports.
Avram Grant, der overtog trænersædet fra José Mourinho, er i de engelske medier blevet beskyldt for at skabe splid i klubben, det afviser hovedpersonen dog selv.
”Jeg må sige, at jeg er meget, meget glad med spillernes attitude. Jeg mener at Chelsea kan være stolte. Spillerne er meget professionelle, har en god attitude, og jeg har endnu ikke oplevet et eneste problem,” sagde Grant.
Skriv et svar