Наши партнеры

Menu



Chelsea videre efter målrig kamp

Champions League

Chelsea vandt det første opgør 1-0 i London og derfor var Juventus tvunget ud i en offensiv, hvilket de også startede i, men det var ikke nok til at slå Chelsea, der svarede igen efter to Juventus-mål og det gjorde kampen endte 2-2.

De italienske værter satte sig hurtigt på kampen og var tydeligvis interesseret i at kampen skulle spilles i et højt tempo. Selvom Juventus ville sætte tempoet på kampen lykkedes det ikke for dem at bringe sig frem til de store åbne chancer.

Første gang det lykkedes for Juventus at komme frem til en stor chance slog de til. En et – to kombination mellem Iaquinta og Trezeguet gjorde at Iaquinta gjorde det til 1-0. Scoringen betød at Juventus havde udlignet i det samlede regnskab, hvilket gjorde at Chelsea skulle længere frem på banen.

Det var dog Juventus der pressede på for at komme videre. Få minutter efter scoringen var Del Piero lige ved at sende et frispark i mål, men Cech klarede forsøget ved at skubbe bolden ud til hjørnespark.

Efterhånden kom Chelsea bedre med i kampen og mod halvlegens slutning havde de etableret et pres på Juventus’ banehalvdel. I de sidste par minutter af første halvleg brændte det for alvor på for Juventus, der var heldige med ikke at få en scoring mod sig, da Drogba sendte et frispark mod mål, der via Buffon var nede at kysse indersiden af stolpen.

Mere held havde Chelsea i minuttet efter, da et frispark via en Juventus-spiller rammer overlæggeren på et frispark. På nedfaldsbolden var tilbagevendte Michael Essien vågen og gjorde det til pausestillingen 1-1.

Chelsea tog deres momentum med fra scoringen i anden halvleg og på den måde sørgede for, at Juventus ikke blev så aggressive som i starten af kampen, hvor The Blues blev presset i bund og kom bagud.

Selvom Juventus efter 70 minutter fik et rødt kort til Giorgio Chiellini, som efter en hård tackling på Drogba, fik sit andet gule kort, så bragte Den Gamle Dame sig igen foran et par minutter efter udvisningen. Del Piero passerede sikkert Cech på et straffespark, men den stilling holdte ikke mere end ti minutter.

Chelsea svarede igen ti minutter senere, hvor Didier Drogba var på spil og gjorde det til 2-2. Drogbas mål tog brøden af Juventus, som ikke følte de kunne vinde opgøret samlet og derfor ikke kom i et stormløb mod Chelsea-målet. Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og det betyder Chelsea går videre til kvartfinalen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu