Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Bordeaux – Chelsea

Champions League

Chelsea kan endnu ikke være sikre på videre avancement fra gruppe A, og i aften vil franske Bordeaux forsøge at gøre det sværere for London-klubben, når de to klubber tørner sammen.

I første runde af Champions League-gruppespillet tog Chelsea imod Bordeaux på Stamford Bridge, og ved den lejlighed var der aldrig rigtig tvivl om kampens udfald. Hele fire gange fik Chelsea netmaskerne til at blafre, mens Bordeaux ikke havde at meget at komme med, og blev sendt hjem med et nederlag på 4-0. I aften står de to klubber atter overfor hinanden, og franskmændene har ikke tænkt sig at lægge sig ned på forhånd.

Chelsea topper gruppe A, men forfølgerne er lige efter. Både Bordeaux og Roma har seks point på kontoen efter fire kampe, mens CFR Cluj har fire point, og dermed er intet afgjort endnu. Bordeaux’ træner, Laurent Blanc, mener, at hans mandskab har det psykologiske overtag.

”Chelsea troede sikkert, at de havde sikret sig videre adgang på nuværende tidspunkt. De regnede ikke med at tabe i Rom, og nu har de brug for et resultat for at undgå en nervepirrende sidste kamp. Der er meget på spil for begge hold, men jeg mener, at vi har det psykologiske overtag,” siger Blanc ifølge UEFAs hjemmeside

Aftenens værter må i bestræbelserne på at hente et godt resultat se bort fra Jussie, Pierre Ducasse, Henrique og Henri Saivet, der alle døjer med skader. I Chelsea-lejren er de nyeste navne på skadeslisten Juliano Belletti, Alex og Franco Di Santo, og de slutter sig til Michael Essien og Ricardo Carvalho, der fortsat er ude med skader. Samtidig har portugisiske Deco karantæne efter sit røde kort mod Roma i sidste spillerunde.

Forventede startopstillinger:

Bordeaux:

Valverde

Chalmé – Jurietti – Diawara – Planus

Gouffran – Diarra – Gourcuff – Fernando – Wendel

Chamakh

Chelsea:

Cech

Bosingwa – Terry – Ivanovic – A. Cole

Lampard – Mikel – Ballack

J. Cole – Anelka – Malouda

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Bordeaux er uden tvivl opsatte på revanche efter afklapsningen på 4-0 i den første kamp mod Chelsea. Chelsea må derfor ikke se for let på opgaven, da Bordeaux vil stå klar til at straffe dem. Vi tror dog, at Scolaris mandskab er klar over vigtigheden af opgøret, og henter en 2-0-sejr.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu