Наши партнеры

Menu



CL-optakt: FC Barcelona – Dynamo Kiev

Champions League

De forsvarende Champions League-vindere FC Barcelona tager tirsdag imod Dynamo Kiev, der i første runde slog russiske Rubin Kazan, mens værterne på San Siro spillede uafgjort 0-0 mod Inter.

Det er et par uger siden at Champions League blev indledt og det blev det med, hvad man på papiret formodede, var et topbrag, men kampen mellem Inter og FC Barcelona blev en fuser. Der blev kun spillet god fodbold af de to store mandskaber og det resulterede i en kedelig 0-0-affære.

Barcelona har siden Inter-kampen mødt Atletico Madrid, som blev besejret med 5-2. Derudover har modstanderne været Racing Santander og Malaga blev besejret med henholdsvis 4-1 og 2-0, så det er et toptunet Barca-mandskab, der tager imod ukrainerne.

Gæsterne mødte i første runde af gruppespillet de russiske mestre Rubin Kazan hjemme i egen hule og det skulle vise sig at blive en mere kompliceret opgave end først antaget. Russerne kom nemlig foran efter 25 minutter og førte indtil tyve minutter før tid, hvor Ayila Yussuf udlignede og få minutter senere kom Kiev i front på mål af Gerson Magrao, mens Oleg Gusev slog 3-1-sejren fast fem minutter før tid.

I den hjemlige ukrainske Premier League har Dynamo Kiev spillet to kampe, hvor det er blevet til to sejre mod de noget ukendte hold Metalist Kharkiv og Zorya, som blev slået med cifrene 2-1 og 2-0.

Hjemmeholdets Thierry Henry fik i weekendens sejr mod Malaga en lårskade og er tvivlsom til kampen, mens nyindkøbet Dmytro Chygrynskiy sidder udenfor pga. han ikke er spilleberettiget i Champions League og samtidig blev han skadet i weekendens kamp. Derudover må Barcelona undvære Bojan og Milito.

Kiev er også hårdt ramt på skadesfronten. Således mangler de spillerne Taras Mikhalik, Oleksandr Rybka, Badr El Kaddouri og Andriy Nesmachniy, som normalvis vil være i betragtning til start elleveren.

Forventede startopstillinger:

FC Barcelona:

Valdes

Alves – Puyol – Pique – Abidal

Xavi – Toure – Keita

Messi – Ibrahimovic – Iniesta

Dynamo Kiev:

Shovkovskiy

Gusev – Ghioane – Almeida – Betao

Yussuf – Vukojevic

Milevskiy – Aliyev – Ninkovic

Shevchenko

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Barcelona på hjemmebane er en stor mundfuld for langt de fleste hold, og det gælder også Dynamo Kiev, der tyve minutter fra at floppe på hjemmebane mod Rubin.

I den hjemlige Primera Division har Barcelona fundet melodien og særligt Ibrahimovic virker i hopla og derfor tror vi, at spanierne vinder kampen med 3-0.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu