Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Olympiakos – AZ Alkmaar

Champions League

To succesfulde hold fra sidste sæson tørner i aften sammen. Græske Olympiakos skal afvikle deres første Champions League-gruppespilskamp i denne sæson. Modstanderen er hollandske AZ Alkmaar.

Hjemmeholdet, græske Olympiakos, havde en utrolig succesfuld sæson sidste år. Grækerne sluttede på en solid førsteplads med tolv point ned til PAOK på andenpladsen.

Med førstepladsen i den græske liga sikrede Olympiakos sig adgang til den tredje kvalifikationsrunde i Champions League, hvor man mødte slovakiske Slovan Bratislava, som man besejrede 4-0 samlet.

I den nye ligasæson har de kun spillet to opgør. De vandt det første mod Larisa, mens de spillede 0-0 mod Kavala. Dermed er de endnu ubesejrede i ligaen. Holdet fyrede dog cheftræneren Temuri Ketsbaia forleden dag, efter blot fem måneder i trænersædet.

AZ Alkmaar, som er aftenens modstander, havde også en fortrinlig ligasucces i sidste sæson, da de endte hele elleve point foran den nærmeste forfølger Twente. I den nye sæson af Æresdivisionen har holdet vundet fire kampe og tabt to. Senest led de et 2-1-nederlag til Den Haag.

Værterne Olympiakos er uden spillerne Luciano Galletti, Enzo Maresca, Raul Bravo, Matt Derbyshire samt Giannis Papadopoulos, som alle døjer med skader.

I AZ Alkmaar-lejren må man se bort fra to spillere. Det drejer sig om Pontus Wernbloom og Mounir El Hamadaoui.

Forventede startopstillinger:

Olympiakos:

Nikopolidis

Zewlakow – A. Papadopoulos – Mellberg – Domi – Torosidis

Dudu – Ledesma – Zairi – Leonardo

Diogo

AZ Alkmaar:

Romero

David – Moisander – Moreno – Jaliens

Pocognoli – Schaars – Poulsen – Martens

Dembele – Holman

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Det er to mandskaber, som på papiret ser lige stærke ud. Derfor forventer vi os en jævnbyrdig affære i aften. Trods den megen tumult, der har været i Olympiakos på det seneste, må de alligevel vurderes som favoritter.

Grækerne har hjemmebanefordel, og de har fordel af at have spillet europæisk fodbold i sidste sæson også, mens AZ Alkmaar grundet en ellevteplads i sæsonen forinden ikke var så privilegerede.

Vi spår en smal 1-0-sejr til græske Olympiakos.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu