Brøndbys angriber Morten Duncan Rasmussen føler sig ikke klar til et skifte til udlandet. Dog afviser han ikke, at det ville kunne komme på tale senere hen.
De to klubber Herenveen og Trabzonspor var i går på plads på Brøndby Stadion, for at følge Brøndby-angriberen Morten Duncan Rasmussen, der med sin scoring til 1-0 blev kampens matchvinder. Selvom Duncan med stor sandsynlighed har imponeret de to spejdende klubber, så tager han ikke til udlandet foreløbigt.
“Jeg er ikke klar til udlandet endnu,” siger Duncan til B.T. og fortsætter:
“Jeg vil gerne udvikle mig i Brøndby i de år, jeg har tilbage af min kontrakt, for jeg mener, jeg kan blive en bedre spiller, inden jeg tager til udlandet. Udlandet må komme senere.”
Duncan har været meget skadet i denne sæson, og har derfor kun spillet 18 SAS Liga-kampe for Brøndby. Han har dog imponeret på flotteste vis, da han har formået at score hele 14 gange.
Skriv et svar