Наши партнеры

Menu



Erik ten Hag om sit forsvar: Det var for nemt

Engelsk fodbold

Manchester United tabte lørdag eftermiddag med 2-1 på udebane mod Brighton, og efter kampen var manager Erik ten Hag ikke tilfreds med sit forsvar.

Efter en scoring i overtiden fik Brighton lørdag sikret sig en 2-1-sejr over Manchester United.

Erik ten Hag var naturligt nok skuffet efter kampen, hvor han ikke var tilfreds med sin defensiv.

“Ja, det er meget skuffende. Især når man i høj grad formår at styre kampen. Vi har bolden og gør det rigtig godt. Og ja, så lukker vi to unødvendige mål ind. Sådan er det,” sagde han til TNT Sports og fortsatte:

“Det var alt for nemt for dem at score, og som hold burde vi have gjort det bedre. For hvis du forsvarer, som vi gør, så mister du point,” udtalte Ten Hag.

“Fodbold handler om detaljer. I første halvleg havde vi tre eller fire gode muligheder, og der var to rigtige chancer. Så skal man altså være foran ved pausen,” siger United-manageren.

Uniteds næste opgave er Liverpool, som man møder på Old Trafford i næste weekend.



Kommentér



Top-menu
Menu