Наши партнеры

Menu



FCM-duo slipper billigt

Dansk fodbold

FC Midtjyllands Femi slipper med cirka tre ugers pause, mens holdkammeraten Reid vil være ude i omkring seks uger.

FC Midtjyllands midtbanespiller Ajilore Oluwafemi, hvis øgenavn er Femi, måtte forlade banen før tid i gårsdagens SAS Liga-kamp mod FC Nordsjælland, da han havde pådraget sig en skade. Man frygtede i første omgang, at skaden ville holde nigerianeren ude i længere tid, men så slemt ser det dog ikke ud.

”Han har det væsentlig bedre i dag. Der er tale om en almindelig forstrækning. Jeg vurderer, at han er ude i to, tre uger, hvis alt går vel,” fortæller FC Midtjyllands klublæge Jan Hede til klubbens hjemmeside.

Holdkammeraten Winston Reid, der tidligere på sæsonen blev skadet med udsigt til fire måneders pause modtog også godt nyt. Efter en tur på operationsbordet i går, er han snart fit igen.

”Det er smerterne, der sætter grænsen. Vi regner med, at han er væk i fire til seks uger. Det er erfaringsmæssigt tidshorisonten i forbindelse med den type skader. Går det helt vildt godt, kan han måske nøjes med fire uger. Ellers bliver det seks,” siger Jan Hede.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu