Наши партнеры

Menu



Fenerbahce forspildte UEFA Cup-chance

Champions League

Fenerbahce kunne i aften hente holdets første hjemmesejr i dette Champions League-gruppespil, men denne mulighed greb værterne ikke, derfor er de nu endegyldigt ude af dette års turnering.

Hvis Fenerbaches drøm om en UEFA Cup-billet skulle gå i opfyldelse, så skulle tyrkerne vinde aftenens kamp mod FC Porto, men gæsterne gav bestemt ingen tidlig julegave.

Portugiserne bragte sig allerede foran efter 19 minutter, da Lisandro Lopez scorede på en ripost, efter Bruno Alves’ indlæg kun blev pareret af Volkan.

Lisandro Lopez havde flere mål i støvlerne denne aften, således nettede han ti minutter senere til 2-0. Lopez viste skarphed, da han modtog bolden efter et langt indkast.

I anden halvleg kom hjemmeholdet tilbage i kampen, da Kazim Kazim demonstrerede sin fremragende sparketeknik, da han kanonerede bolden op i målhjørnet, så Portos keeper var chanceløs.

Fenerbache fik dog aldrig bidt sig fast i kampen, derfor måtte tyrkerne se i øjnene, at de tabte 2-1, og dermed er ude af denne sæsons Champions League-turnering, hvor den sidste gruppespilskamp altså bliver uden betydning for Aragones’ mandskab.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu