Наши партнеры

Menu



Finne på prøve i Vejle

Dansk fodbold

Vejle har allerede udtalt, at de i dette transfervindue gerne vil finde en venstre back. I den kommende uge vil de have den finske Tuomo Könönen til prøvetræning.

Vejle vil i den kommende uge have et ekstra ansigt til deres træning. Den finske venstre back, Tuomo Könönen, skal være på prøve i SAS Liga-klubben i håb om, at han er den solide venstre back, de har ledt efter.

“Vi er blevet interesseret, fordi jeg har nogle positive informationer på ham, men derfra og så til, at det er en vi skriver kontrakt med, der er et stykke vej,” siger Vejles sportschef Hans Lauge til bold.dk.

“Han er interessant, fordi han har rutine i at stå i de situationer, vi står i nu. Han har færdighederne og har fået et godt skudsmål om, at han har den rette indstilling. Nu skal vi følge ham tæt i den næste uges tid,” siger Hans Lauge.

Könönen har senest været på kontrakt i norske Odd Grenland, hvor hans kontrakt ikke blev forlænget.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu