Formanden for de professionelle fodboldspillere i England (PFA) Gordon Tayler er ikke sønderlig glad for Manchester Citys gigantbud på Milans brasilianer Kaká.
Gordon Tayler, der er formand for PFA, frygter, at sådan et bud vil sende forkerte signaler i forhold til verdenssituationen.
“Det er en lille smue bizart, at vi snakker om, at en klub vil give £100m for én enkelt spiller i disse tider med credit crunch. En ting, som man bør spørge sig selv, er om det sender de rigtige signaler i forhold til det øjeblikkelige økonomiske klima? Fodbolden bør være et godt eksempel for resten af verden,” skriver Gordon Taylor på PFA’s hjemmeside givemefootball.com.
Samtidig advarer han om konsekvenserne, hvis ejerne af Manchester City ændrer mening.
“Det er alt sammen meget spændende for City fans, men hvad sker der, hvis – eller når – de rige ejere trækker vindebroen op, går videre til noget andet eller efterlader klubben i økonomiske vanskeligheder,” spørger Gordon Taylor endvidere.
Skriv et svar