Наши партнеры

Menu



Frey-show nyttede intet

Champions League

En pragtpræstation af Fiorentinas målamand, Sebastian Frey, var ikke nok til at skaffe italienerne point.

Lyon havde før aftenens kamp aldrig sejret over et italiensk hold på hjemmebane. Her til aften fik de så chancen mod de lillaklædte Fiorentina. Der blev gået til stålet fra første fløjt i den fysisk prægede affære. Fire gule kort og 18 frispark inden for de første 45 minutter taler sit eget tydelige sprog.

I første halvlegs overtid kom så kulminationen på de mange nærkampe. Alberto Gilardino havde i en duel med Toulalan alt for høje albuer, hvilket udløste et fortjent rødt kort.

I anden halvleg startede Lyon et sandt stormløb mod gæsternes mål. Chance efter chance bølgede mod La Violas mål, men Sebastian Frey stod konstant i vejen med helt fantastiske redninger. I det 76. minut måtte den fransk keeper dog endelig give efter. En dobbeltredning endte for fødderne af en helt fri Pjanic, som let kunne bringe hjemmeholdet foran 1-0.

Efter scoringen fortsatte Lyon ufortrødent det flotte offensive spil, og kun en særdeles velspillende Frey i målet forhindrede franskmændene i ikke at vinde betydeligt større. Dermed fik Lyon deres første hjemmesejr nogensinde over et italiensk hold.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu