I den seneste tid har den islandske angriber Eidur Gudjohnsen været sat i forbindelse med et skifte til de engelske mestre, Manchester United.
Gudjohnsen har ifølge flere engelske medier været i kontakt med Manchester United, men det afviser angriberens agent og far, Arnor Gudjohnsen.
“Hvis jeg skal være ærlig, så har vi intet hørt fra Manchester United. Det kan jeg bekræfte. Det er kun spekulationer. Jeg tror, klubben vil beslutte mange ting efter weekenden. Der kan du måske få et billede af, hvad der kommer til at ske. Men i øjeblikket, er der intet at fortælle,” sagde Arnor til den spanske avis, Marca, og understregede, at Gudjohnsen har det godt i Barcelona.
“Det vil han formentlig. Han er meget lykkelig her. Han har ikke spillet så meget efter jul, men han spillede før jul, da Samuel Eto´o var ude med en skade, og han gjorde det ret godt. Så han vil faktisk have en ny chance næste sæson for at forbedre sig endnu mere.”
Barcelona kan vinde det tredje mesterskab på stribe, det kræver dog, at Real Madrid taber point hjemme mod Mallorca, og Barcelona selv vinder på udebane over Gimnastic.
Skriv et svar