Inter er på jagt efter Sissoko, men der er ikke tale om den “rigtige” Sissoko. I stedet er det den lovende Toulouse-spiller italienerne går efter.
Den blot 17-årige Moussa Sissoko fra franske Toulouse er i Inters søgelys, efter at have vist lovende takter de seneste måneder.
Sissoko er blot 17 år, og allerede 1.87 høj, og menes at vokse yderligere.
Sissoko bliver sammenlignet med Michael Essien, Mahamadou Diarra og Momo Sissoko som spillertype. Den unge midtbanespiller ser selv op til Diarra og det var da også mod netop dennes tidligere klub, Lyon, at Inter valgte at se på det unge talent.
Inter vil gerne have Sissoko på kontrakt allerede denne sommer, inden prissedlen bliver betydeligt større.
Skriv et svar