Den spanske pokalfinale står i år mellem Getafe og Valencia, og her har Jon Dahl Tomasson en klar favorit.
I aften tørner Getafe og Valencia sammen i den spanske pokalfinale. En finale, som danske Jon Dahl Tomasson glæder sig til at følge, og han har da også en favorit. Den danske landsholdsangriber håber meget på, at Michael Laudrup og Co. står med pokalen når klokken slår midnat.
“Jeg håber, at de kan gå hele vejen. Ikke kun på grund af Michael Laudrup, men især fordi skæbnen var så hård ved dem mod Bayern,” siger Villarreal-angriberen til Ekstra Bladet.
Kampen spilles på Vicente Calderon i Madrid, og bliver fløjtet i gang kl. 22.00. Der vises optakt på Kanal 5 allerede fra klokken 21.30.
Skriv et svar