F.C. Midtjylland og skotske Motherwell har forlænget lejeaftalen for slovakiske Maros Klimpl, der fortsætter i Skotland sæsonen ud.
28-årige Maros Klimpl har forlænget lejeaftalen med Motherwell, hvilket betyder, at han bliver i Skotland resten af sæsonen.
“Vi er i en fase, hvor vi justerer i truppen, og da Maros samtidig efterlyste jævnlig spilletid på højt niveau, var lejemålet en god løsning for alle. Maros blev skadet kort efter, at han tiltrådte i Motherwell. Men han har fået fuld spilletid og ros i de seneste fire ligakampe, og det er godt at se, at han er kommet så fint tilbage,” siger F.C. Midtjyllands sportsdirektør Jens Ørgaard til klubbens hjemmeside.
Maros Klimpl bliver normalt sat ned i forsvaret, men i Motherwell har han ageret midtbanespiller.
Skriv et svar