Наши партнеры

Menu



Laudrup skriver med Spartak Moskva

Andet fodbold

Siden den danske fodboldlegende, Michael Laudrup, forlod spanske Getafe, har hans fremtid stået uvist hen. Dog er der snart nyt at spore i sagen, da Laudrup skriver under på en kontrakt med russiske Spartak Moskva på onsdag.

I denne weekend var den danske legende, Michael Laudrup, på besøg i den russiske hovedstad. Her kiggede han på forholdene i den fremstormende klub, Spartak Moskva, der havde sendt bud efter danskerens ekspertise i trænerfaget.

Selvom flere engelske klubber også meldte sig på banen, skriver Michael Laudrup en kontrakt af 18 måneders varighed onsdag. Dette bekræftes af UEFA, der har snakket med sportsdirektøren fra den russiske hovedstadsklub.

“Vi har valgt ham, fordi vi tror, at han kan bidrage med noget positiv til klubben og skabe gode resultater,” siger Spartak Moskvas direktør Valery Karpin til uefa.com.

Hovedpersonen selv, er en kende mere forsigtig i denne sag. Den tidligere Brøndby- og Getafe-træner fortæller, at skiftet endnu ikke er helt på plads.

“Jeg kan ikke sige, at alt er på plads,” siger Michael Laudrup til avisen Sports Express.

“Jeg vil tage den afgørende beslutning indenfor få dage. Men chancerne er gode, selvom jeg foretrækker at vente, indtil alle forhold er afklaret.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu