Наши партнеры

Menu



Liverpool var suveræne i Marseille

Champions League

Liverpool skulle have tre point i aftenens kamp mod Marseille. Missionen lykkedes for englænderne, der i sikker stil sejrede 4-0 og hermed er klar til ottendedelsfinalerne.

Liverpool uden Daniel Agger var tvunget til at hente en sejr i deres sidste gruppekamp mod franske Marseille, hvis de skulle videre fra gruppespillet. Englænderne fik også en rigtig god start på opgøret. Tre minutter var spillet, da kampens dommer, Terhe Hauge, dømte straffespark til gæsterne. Steven Gerrard misbrugte godt nok muligheden, men fik efterfølgende sparket bolden i mål til 0-1-føring.

Otte minutter senere kom Liverpool nærmere på sejren, da Fernando Torres brød igennem det franske forsvar, og lagde bolden under Marseille-keeperen. Hjemmeholdet forsøgte at komme tilbage i opgøret, men formåede ikke for alvor at true Liverpool i første halvleg.

I anden halvleg blev det dog kun værre for hjemmeholdet. Dirk Kuyt øgede føringen til 3-0, inden Ryan Babel i overtiden lukkede og slukkede, da han scorede til 4-0.

Liverpool er hermed klar til ottendedelsfinalerne, mens Marseille slutter på gruppens tredjeplads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu