Наши партнеры

Menu



Målfest på San Siro

Italiensk fodbold

Der var ikke meget spænding i kampen mellem AC Milan og Udinese. Milaneserne lammetævede Udinese med hele 5-1. Allerede ved halvlegen var kampen afgjort og scoret fem mål.

AC Milan gjorde kål på Udinese, som må rejse hjem med et 5-1-nederlag i bagagen. Den brasilianske duo bestående af Kaká og Alexandre Pato præsterede tilsammen fire scoringer.

Første mål faldt allerede efter tre minutters spil. Her var det den kun 19-årige brasilianer Alexandre Pato som scorede. Kun ni minutter senere var det så en anden brasilianer, nemlig Kaká, som kom på måltavlen.

Blot tre minutter efter Kakás scoring, bragte Antonio De Natale spænding ind i opgøret med sin scoring til 2-1. Spændingen varede dog kun et par minutter, da Pato igen var på pletten med sin anden scoring. Kort før pausefløjt kom veteranen Clarence Seedorf også på scoringslisten med sin scoring til pauseresultatet 4-1.

Efter 53 minutter var Kaká igen afslutteren, da kampens sidste scoring faldt. Efterfølgende faldt kampen noget i kvalitet, i og med at gæsterne fra Udine ikke havde noget at spille for.

Dermed endte kampen altså 5-1 til AC Milan, som stadigt er med i kapløbet om det italienske mesterskab. David Beckam så til kampen fra tribunen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu