Kevin Mbabu mener, at FC Midtjylland og Brøndby har de bedste fans i Danmark. Det fortæller FCM-spilleren efter torsdagens opgør mod Eintracht Frankfurt.
FC Midtjylland og Brøndby har de bedste fans i Danmark.
Det mener FCM-profilen Kevin Mbabu, der sætter ord på stemningen til Ulvenes Europa League-kamp mod Eintracht Frankfurt torsdag.
“Begge fangrupperinger leverede en rigtig fed stemning,” siger Mbabu til bold.dk og uddyber:
“Vi ved, at Frankfurt har nogle af de bedste fans i Tyskland, og vi har selv de bedste fans i Danmark sammen med Brøndby, så det var en rigtig fed atmosfære,” udtaler FCM-spilleren, der var en anelse skuffet over banens beskaffenhed.
“Desværre var banen ikke perfekt, så vi kunne ikke spille perfekt fodbold, men alt i alt var det en god præstation. Vi havde chancer til at score flere mål og i hvert fald få et enkelt point,” lyder det fra Kevin Mbabu.
FCM indtager en aktuel 20. plads i Europa League.