Наши партнеры

Menu



Mikel i aktion for Nigeria pga. dødstrusler

Andet fodbold

John Obi Mikel hævder at han blev tvunget til at modsætte sig Chelsea manageren, José Mourinho, efter hans familie begyndte at modtage dødstrusler.

Tidligere på ugen rasede det Nigerianske Fodbolds Forbund, over José Mourinhos beslutning om at udelukke sit unge talent til kampen mod Ghana. Mourinho mente at Mikel havde påtaget sig en forstrækning i baglåret, og havde brug for hvile efter et hårdt program.

Mikel gjorde dog ikke som han havde fået besked på, og spillede alle 90 minutter for Nigeria. Nu afslører han at han var nødsaget til at træffe denne beslutning, da hans familie var blevet truet på livet.

”Nigerianske fans truede min familie hjemme i Nigeria,” fortalte Mikel til The Sun.

”De tror at jeg er begyndt at vælge de kampene for mit hjemland efter behov, og de er stadig sure fordi jeg ikke spillede mod Lesotho, i kvalifikationen for de Afrikanske Mesterskaber, i oktober.”

”Det er en skam at tingene udviklede sig således, og kun Gud ved hvad der ville have sket med min familie, hvis jeg var udeblevet fra kampen.”

Mourinho ønskede at trække Mikel ud af kampen, og den 19-årige, der i sommers blev hentet til Chelsea fra Lyn Oslo, indrømmer at det ikke ligefrem behagede hans livlige manager.

”Om José Mourinho var sur over jeg spillede? Stensikkert,” tilføjede Mikel.

”Han var ekstremt skuffet over mig, men jeg håber at jeg kan forklarer ham situationen. Forhåbentlig vil han forstå hvad jeg har været igennem og det umådelige pres jeg var underlagt.”

”Jeg havde slemme smerter efter vores sidste kamp mod Charlton, og jeg blev rådet til ikke at spille kampen i torsdags. Chelseas holdlæge sagde at jeg havde brug for at hvile min krop.”

”Han insisterede på at hvis det var virkelig nødvendigt for mig at spille, måtte det allerhøjest være én halvleg. Men da en af vores andre midtbanespillere, Wilson Oruma fra Marseilles, måtte sidde ude med en skade i læggen, blev det hele endnu mere kompliceret.”

”Presset fra det Nigerianske Fodbolds Forbund, var simpelthen for stort. Jeg prøvede at forklare situationen, men de nægtede at høre på mig.”

Der var intet lyspunkt at finde for den unge nigerianer, da han efter slutfløjtet, kunne se de ghanesiske spillere juble over en 4-1 sejr.



Kommentér

En kommentar til “Mikel i aktion for Nigeria pga. dødstrusler

  1. Zidane siger:

    God nyhed, Godt skrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu