Milan sikrede sig via et 1-1 resultat ude mod Benfica avancement fra Champions Leagues Gruppe D.
AC Milan kunne med et enkelt point i aftenens kamp mod bundproppen, Benfica, endegyldigt sikre sig videre deltagelse i turneringen. Allerede efter et kvarters spil gjorde Andrea Pirlo det til 1-0 for milaneserne, og gjorde dermed hvad kan kunne, for at hjælpe sit hold på vej. Målet var et veludført spark af den lille italiener efter forarbejde fra Kaka.
Benficas Maxi Pereira ville dog ikke lade den aktion stå alene, og bare fem minutter senere trak han ind i banen og bragede via stolpen bolden ind bag Dida. 1-1. I resten af kampen viste Benfica sig som det stærkeste hold, men de formåede dog ikke at passere Dida igen.
Dermed er sidste års Champions League-mestre klar til 1/8-delfinalerne, da klubben har fire point ned til tredjepladsen inden den sidste kamp
Skriv et svar