I dag bekræftede den spanske storklub FC Barcelona, at de har hentet Gabriel Milito fra Real Zaragoza for et beløb i omegnen af 150 millioner kroner.
Det har længe ligget i luften, at den spanske storklub FC Barcelona ville skrive kontrakt med Real Zaragoza argentinske forsvarspiller Gabriel Milito. Her til eftermiddag blev spekulationerne endelig brudt, da katalanerne kunne præsentere Milito, som klubbens fjerde forstrækning. Barcelona har købt Milito for omkring 150 millioner kroner, foruden argentineren har Barca også forstærket sig med Thierry Henry, Yaya Toure og Eric Abidal.
26-årige Milito ser meget frem til de nye udfordringer som storklubben kan byde ham.
”Det er et drømmeskifte for mig. Jeg håber at kunne gengælde klubbens tillid med mine præstationer på banen,” sagde Milito på dagens pressemøde.
Med det nye indkøb har katalanerne nu fået opbygget en sund konkurrence omkring pladsen ved siden af holdets anfører Carlos Puyol i det centrale forsvar, hvor Milito nu skal konkurrere med både Rafael Marquez og Lillian Thuram.
Skriv et svar