José Mourinho, der tidligere har stået i spidsen for Chelsea, udtaler i dag, at han meget gerne vil overtage styringen i Barcelona, men at ærkerivalerne, Real Madrid, også er en mulighed.
Portugisiske José Mourinho er siden sin afgang i Chelsea blevet rygtet til adskillige store klubber. I dag meldte Mourinho selv ud, hvad han mener kunne være interessant.
“Barcelona er en fantastisk klub og jeg nød virkelig min tid der. Jeg ved ikke om min fremtid kommer til at bestå i at træne dem, eller at spille mod dem, det eneste jeg ved, er at jeg gerne vender tilbage til Barcelona,” lyder det fra Mourinho.
Den karismatiske træner vil dog ikke udelukke Barcelonas ærkerivaler, Real Madrid, som sin nye arbejdsgiver.
“Enhver træner ville da med glæde træne Real Madrid. Det er jeg ikke den eneste, der ville,” udtaler Mourinho til ABC.
Skriv et svar