Наши партнеры

Menu



Optakt: AaB – OB

Dansk fodbold

Søndag eftermiddag tørner AaB og OB sammen i Energi Nord Arena i en kamp, som giver et billede af, hvem der lige nu er ”best of the rest”. Pointmæssigt er OB klart foran AaB, men ser man bort fra sidste spillerunde, så har AaB været flyvende her i foråret og der er derfor lagt op til et spændende opgør i Aalborg.

I sidste spillerunde løb AaB ind i forårets første nederlag, da de ude mod Brøndby tabte med 2-0. Spillemæsigt var aalborgenserne ellers fint med, men de blå-gule udnyttede flot to personlige fejl i forsvaret hos AaB, og set ud fra det, var det fortjent at Brøndby vandt. Cheftræner Magnus Pehrsson forventer en ny svær opgave mod OB. Han siger til klubbens hjemmeside:

”OB er et stærkt hold som skaber mange chancer. De er et godt organiseret mandskab, der ikke har nogen umiddelbare svagheder. Selv uden deres store angrebsstjerne fra foråret, Djiby Fall, har de vist, at de fortsat er et af de stærkeste hold i SAS Ligaen.”

Hjemme på Fionia park tog OB i sidste spillerunde imod Esbjerg. Esbjerg har tidligere på året leveret en stor overraskelse, da de besejrede FCK i Parken. Og endnu en overraskelse lurede i Odense, da Jesper Jørgensen efter godt et kvarter bragte esbjergenserne i front. OB lod sig dog ikke ryste og selvom at udligningen faldt på et meget billigt straffespark, så var det ganske fortjent. Ti minutter før tid fik Hans Henrik Andreasen stadion til at koge, da han på et flot indlæg headede bolden i kassen til slutstillingen 2-1.

OB’s nyerhvervede angriber Demba-Nyren er forud for kampen mod AaB fyldt med selvtillid. Han siger til klubbens hjemmeside:

”Jeg tror vi vinder 2-0, og jeg er overbevist om, at jeg scorer kampens første mål.” Han er desuden ikke bange for at pege på sig selv som dobbelt målscorer.

Op til kampen må Magnus Pehrsson se bort fra Jeppe Curth, Kjetil Wæhler, Michael Jakobsen samt Daniel Christensen som alle er skadet.

Ligesom Pehrsson har Lars Olsen også en lang skadesliste. Den består af: Jonas Troest, Anders K Jacobsen, Esben Hansen og Timmi Johansen.

Forventede startopstillinger:

AaB:

Karim Zaza

Kasper Bøgelund – Lasse Nielsen – Michael Beauchamp – Patrick Kristensen

Kasper Risgård – Thomas Augustinussen – Thomas Enevoldsen – Anders Due

Andreas Johansson

Luton Shelton

OB:

Arek Onysko

Thomas Helveg – Atle Roar Håland – Anders Møller Christensen – Chris Sørensen

Hans Henrik Andreasen – Eric Djemba Djemba – Henrik Hansen – Johan Absalonsen

Njogu Demba Nyren – Peter Utaka

TotalBold.dk’s bud på kampen:

OB har hårdt brug for point, hvis de vil bevare forhåbningerne om guld. Men ude mod AaB kan det blive mere end bare svært og hvis AaB igen får tempo ind i deres spil, så kan OB faktisk godt rende ind i et nederlag. Så slemt tror vi dog ikke det går for fynboerne, men sejr bliver det heller ikke til, og derfor ender kampen 1-1.

Skrevet af Jonatan Bøllingtoft.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu