Наши партнеры

Menu



Optakt: AC Milan – Inter

Italiensk fodbold

Sæsonens første Milano-derby finder sted i aften, hvor AC Milan har hjemmebanefordelen, når de krydser klinger med lokalrivalerne Inter.

AC Milan fik den bedst tænkelige start på sæsonen, da de besejrede Siena på udebane med 2-1, hvilket placerer holdet på fjerdepladsen. AC Milans cheftræner Leonardo mener, at det er svært at spå om, hvordan Inter vil stille op til kampen, da de har mange alternativer.

“Det er et lokalderby meget tidligt i sæsonen, og jeg tror, det er første gang, at det er placeret så tidligt i sæsonen. Når Inter og Milan mødes kan alting ske. Jeg ved ikke, hvordan de (Inter, red.) vil spille, da de råder over mange gode spillere. Derudover er Mourinho også flittig til at ændre på holdet før en kamp,” forklarer Milan-træneren til klubbens hjemmeside.

Inter startede på holdets hjemmebane i sæsonåbningskampen, og den forløb ikke som ventet. Inter bragte sig dog planmæssigt foran på mål af Eto’o, som scorede på et straffespark efter knap en times spil, men med et lille kvarter tilbage, fik oprykkerne fra Bari udlignet ved Vitali Kutuzov.

Dermed måtte de forsvarende mestre nøjes med et point. Holdets cheftræner José Mourinho er dog ikke i tvivl om, at holdet vil spille helt anderledes i aftenens opgør, som også er præget af prestige mellem de to mandskaber.

”Jeg er sikker på, at vi vil spille bedre end vi gjorde sidste søndag mod Bari. I aften vil mit holde møde et mandskab på samme niveau, og jeg ville have vurderet det samme, hvis Milan havde tabt mod Siena og vi havde vundet mod Bari. Der er ingen favorit til et lokalderby, men Inter vil selvfølgelig gå efter sejren,” udtaler Mourinho selvsikkert.

AC Milan må undvære målmændene Nelson Dida og Christian Abbiati, og derfor må træneren benytte tredjevalget på målmandsposten. Herudover er forsvareren Daniele Bonera og angriberen Davide Di Gennaro også ude med skader. Nyindkøbet Klaas-Jan Huntelaar må muligvis vente på sin debut, da han sandsynligvis vil tage plads på bænken.

De eneste spillere, som Inter må se bort fra, er Esteban Cambiasso, som fortsat ikke er kommet sig efter sin knæoperation, samt angriberen Marko Arnautovic.

Forventede startopstillinger:

AC Milan:

Storari

Zambrotta – Nesta – Thiago Silva – Jankulovski

Gattuso – Pirlo – Flamini

Ronaldinho

Pato – Borriello

Inter:

Julio Cesar

Maicon – Lucio – Samuel – Chivu

Zanetti – Stankovic – Thiago Motta

Balotelli – Eto’o – Milito

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Sidst de to hold mødes i en klub venskabskamp tabte AC Milan 1-0, mens man finder en 1-0-sejr til AC Milan, når man kigger på den sidste indbyrdes Serie A-kamp, hvor AC Milan havde hjemmebanefordelen.

Vi tror, at Inter rejser sig fra sidste spillerunde mod et stærkt svækket AC Milan-mandskab. Inter vinder 2-0 mod lokalrivalerne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu