I aften er det holdene fra Gruppe E-H, der tørner sammen i deres sjette og dermed sidste kvalifikationsopgør i denne sæsons Champions League. Vi bringer optakter til samtlige kampe denne onsdag.
Gruppe E:
Glasgow Rangers – Lyon
Muligvis aftenens mest underholdende og fighterprægede kamp. Begge hold har syv point og ligger på henholdsvis anden og tredjepladsen, og kæmper dermed om videre deltagelse i den største klubturnering. Der er dog garanti for, at begge mandskaber sikrer sig europæisk fodbold efter denne afgørende kamp, da gruppens firere Stuttgart ikke kan nå dem med blot tre point på kontoen, hvis Lyon går videre bliver det deres femte år i træk, at de går videre til 1/8-finalerne. Skotterne må undvære Jean-Claude Darcheville, Nacho Nova og DaMarcus Beasley, der alle er skadet, mens franskmændene må se bort fra Cris, Santos, Fred og Patrick Müller.
Forventede startopstillinger:
Glasgow Rangers: McGregor – Papac, Weir, Hemdani, Cuéllar, Hutton – Thomson, Adam, Ferguson, Whittaker – Cousin.
Lyon: Vercoutre – Grosso, Cleber, Toulalan, Squillaci, Clerc – Ben Arfa, Källström, Juninho, Govou – Benzema.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Kampen vil uden tvivl bliver meget interessant at følge. Begge mandskaber vil gå efter de tre point, der sikkert vil sende dem videre til 1/8-finalerne. Vi tror, at kampen ender meget målrig, nemlig 3-2 til Lyon.
FC Barcelona – Stuttgart
Kun æren er på spil, når FC Barcelona hjemme på Camp Nou tager imod VfB Stuttgart. Katalanerne har allerede sikret sig førstepladsen i gruppe E, imens tyskerne er sikre på at slutte på puljens jumboplads.
Trods de svingende præstationer i den hjemlige liga har Frank Rijkaards ikke haft problemer med at sikre sig videre deltagelse i årets Champions League. 3 sejre og 2 uafgjorte kampe, gør at vi muligvis vil se både reserve- og ungdomsspillere på banen for Barcelona i dag.
VfB Stuttgart har i modsætning til aftenens modstandere leveret elendige præstationer i dette års Champions League. Før sidste runde havde tyskerne ikke et eneste point for fire kampe, men holdet fik dog pyntet lidt på resultatet med en 3-2 sejr hjemme over Glasgow Rangers.
Forventede startopstillinger:
Barcelona: Victor Valdes, Oleguer, Thuram, G. Milito, Sylvinho, Xavi, Marquez, Deco, Giovani, Eto’o, Bojan.
Stuttgart: R. Schäfer, Osorio, Tasci, Delpierre, Magnin, Fernando Meira, Meißner, A. Farnerud, Bastürk, Boka, Marica.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Kampen er som skrevet helt uden betydning, men Stuttgart vil nok gå 100 % efter at få lidt oprejsning, og derfor tror vi på en overraskende udesejr på 1-2.
Gruppe F:
AS Roma – Manchester United
Kampen er på blot to år gået hen og blevet en rigtig CL-klassiker. Sidste år viste romerne fornemt spil i den prestigefyldte turnering, og var i manges øjne en af kandidaterne til pokalen med de store ører. I den første kamp mod United i kvartfinalen spillede romerne godt og vandt 2-1. Men på Old Trafford var United ustyrlige, og vandt den historiske kamp med hele 7-1.
Begge hold har allerede sikret sig avancement fra Gruppe F. United har allerede sikret sig førstepladsen, mens romerne uanset udfaldet af aftenens kamp må tage til takke med andenpladsen.
Ryan Giggs kan opnå sin optræden nummer 100 i Champions League, hvis han får spilletid i kampen mod Roma, hvilket må betegnes som en fremragende bedrift.
Forventede startopstillinger:
Roma: Doni, Panucci, Juan, Ferrari, Tonetto, De Rossi, Pizarro, Taddei, Giuly, Cassetti, Vucinic.
Manchester United: Kuszczak, O´Shea, Vidic, Rio Ferdinand, Evra, Fletcher, Carrick, Nani, Anderson, Cristiano Ronaldo, Saha.
Totalbold.dk’s bud på kampen:
Endnu en kamp helt uden betydning, hvilket forhåbentligt lukker op for noget underholdende og offensivt spil fra begge parter. Vi tror dog på en smal sejr på 3-2 til hjemmeholdet Roma.
Sporting – Dinamo Kiev
Aftenens mest ubetydelige opgør finder sted i Portugal. Hverken Sporting eller Dinamo Kiev kan nå at kvalificere sig til 1/8-finalerne qua deres henholdsvis fire og nul point med seks og ti point op til AS Roma. Mandskaberne kan heller ikke dyste om UEFA Cup-deltagelse, da Sporting allerede har sikret sig tredjepladsen.
Forventede startopstillinger:
Sporting: Rui Patrício – Abel, Tonel, Polga, Ronny – João Moutinho, Miguel Veloso – Izmailov, Romagnoli, Vukcevic – Purovic.
Dinamo Kiev: Rybka – Dopilka, El Kaddouri, Vaschuk, Nesmachniy – Ghioane – Gusev, Ninkovic, Rincon – Rotan, Bangoura.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at Sporting vinder 1-0, på trods af, at der intet er at spille for i dette opgør.
Gruppe G:
PSV Eindhoven – Inter
Inter har sikret sig førstepladsen i Gruppe G, mens hollænderne stadig kan sikre sig den adgangsgivende 2. plads i Gruppen. Det kræver dog, at det helt store pointpuslespil flasker sig for hollændere. PSV skal vinde, mens tyrkiske Fenerbahçe skal tabe point hjemme mod russiske CSKA Moskva.
Jan Wouters har bestemt ikke haft den bedst tænkelige start som PSV-træner. Senest blev det til et katastrofalt 0-4 nederlag til Roda, og der skal hele andre boller på suppen, hvis holdets skal slå Inter. Forsvarsspilleren Eric Addo sidder ude med sin tredje af i alt fire karantænedage, mens den tidligere Liverpool-spiller Jan Kromkamp ikke ventes at komme i aktion mere i år.
Inter vil formentlig spare en del af deres profiler til kampen, og det betyder, at der bliver plads til flere af marginalspillerne i klubben.
Forventede startopstillinger:
PSV: Gomes, Salcido, Rajkovic, Marcellis, Zonneveld, Simons, Mendez, Afellay, Bakkal, Farfán, Koevermans.
Inter: Orlandoni, Zanetti, Materazzi, Rivas, Maxwell, Solari, Cambiasso, Bolzoni, Jimenez, Suazo, Crespo.
Totalbold.dk’s bud på kampen: PSV kæmper for videre avancement, og det kræver en sejr. Det tror vi på, og vores bud er en hollandsk 2-1-sejr.
Fenerbahce – CSKA Moskva
Fenerbahce har brug for tre point, hvis de skal være sikrer på at avancere til 1/8-finalerne. Tyrkerne har nemlig PSV lige i hælene – blot et point efter. For CSKA Moskvas vedkomne er kampen uden betydning, da russerne er helt ude i kampen om fortsættelse af det europæiske eventyr. Tümer Metin, Stephen Appiah og Deniz Baris er ude med skader for hjemmeholdet, mens gæsterne må undvære Vagner Love, Vasili Berezutski, Daniel Carvalho og Milos Krasic, samt Elvir Rahimic, Juri Zirkov og Dudu, der alle tre har karantæne.
Forventede startopstillinger:
Fenerbahce: Volkan Demirel – Gokhan, Moreno, Edu, Roberto Carlos – Deivid, Selcuk, Aurelio, Gokcek – Alex de Souza, Kezman.
CSKA Moskva: Akinfeev – Semberas, Ignashevich, Grigoriev, Odiah – Aldonin, Rahimic, Taranov, Ramon, Zhirkov – Janczyk.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at hjemmeholdet hiver en 2-0-sejr hjem mod russerne, der ikke har haft meget at byde på i dette års gruppespil.
Gruppe H:
Arsenal – Steaua Bukarest
London-klubben, Arsenal, er gået videre til 1/8-finalerne, da Slavia Prag har fem point op til Wengers mandskab. Det forventes derfor, at franskmanden vælger at spare en række profiler forud for weekendens store brag mod ligarivalerne, Chelsea. Derved kan danske Nicklas Bendter se frem til spilletid i aften. Steaua Bukarests europæiske eventyr er ovre, da rumænerne hverken kan nå anden eller tredjepladsen, og dermed må ende som firere.
Forventede startopstillinger:
Arsenal: Almunia – Traore, Gallas, Toure, Hoyte, Denilson, Diarra – Rosicky, Walcott, Eboue – Bendtner.
Steaua Bukarest: Zapata – Nesu, Goian, Rada, Emeghara – Neaga, Lovin, Petre, Croitoru – Dica, Badea.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Der står ikke meget på spil i kampen, derfor kan vi ikke forvente os en fantastisk intens kamp. Vi tror, at Arsenal kører en sikker 2-0-sejr hjem mod gæsterne fra Rumænien.
Slavia Prag – Sevilla
Sevilla med Christian Poulsen i startformationen har kvalificeret sig til dette års 1/8-finaler, men kan alligevel udbygge deres føring i gruppen via en sejr. Værre ser det ud for Slavia Prag, hvis europæiske håb er blevet slukket. Holdet kan med fem point op til andenpladsen, som Arsenal besidder ikke nå at ændre placering. Stanislav Vlcek er ude for tjekkerne, mens spanierne må undvære keeper Andres Palop, der blev skadet i weekendens ligakamp, samt Javi Navarro. Derudover må Sevilla også se bort fra Adriano Correia og Seydou Keita, der begge har karantæne.
Forventede startopstillinger:
Slavia Prag: Vaniak – Krajčik, Brabec, Suchý, Hubáček – Šenkeřík, Volešák, Tavares, Pudil – Šmicer – Gaúcho.
Sevilla: De Sanctis – Alves , Dragutinovic, Mosquera, Crespo – Navas, Poulsen, Maresca, Capel – Fabiano, Kanouté.
Totalbold.dk’s bud på kampen: Vi tror, at spanierne kører en smal sejr hjem. Vi tror, at Christian Poulsen og co. vinder 2-1 mod tjekkerne.
Skrevet af Thomas Mørch og Casper Lohse
Skriv et svar