Denne fjortende runde byder på catalansk-opgør, når lillebroderen Espanyol tager imod storebroderen FC Barcelona. Real Madrid tager imod Santander, mens Laudrup og co. møder ligaens absolutte bundhold. Vi bringer dig overblikket over 14. runde.
Real Madrid – Santander (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 20:00)
Ligaens førerhold, Real Madrid, har kun lidt to nederlag i denne sæson. Madrilerne har 29 point på kontoen efter 13 kampe. Real får besøg af Santander, der pt. ligger på en syvendeplads. Holdet er ubesejret i deres seneste otte kampe. Ved de to holds seneste møde stak Santander af sted med en 2-1-sejr.
Almeria – Sevilla (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 20:00)
Poulsen og co. besøger Almeria, der i øjeblikket ligger på en fjortenplads. Holdet har ikke vundet i deres seneste fem kampe. Sevilla har ikke holdt den forrygende form, som de leverede i sidste sæson. Holdet har efter 12 kampe hentet 15 point, hvilket betyder, at de ligger nummer ti i ligaen. De har ikke vundet deres seneste to kampe. På papiret vil Sevilla være favoritter.
Espanyol – FC Barcelona (Spilles lørdag d. 1-12-2007 kl. 22:00)
Der er dømt catalansk-møde, når den lille Barcelona-klub, Espanyol, tager imod sin storebror FC Barcelona. Espanyol har spillet som lyn og torden i denne sæson, og har buldret sig til top i ligaen. Holdet ligger i øjeblikket på en fjerdeplads, og den seneste formkurve vidner om stor selvtillid. Barcelona ligger på tredjepladsen, og har ligesom lillebroren også leveret flotte resultater. Det er blot et uafgjort-resultat, der holder dem fra, at ligge á point med ærkerivalerne fra Real Madrid.
Valladolid – Villarreal (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 17:00)
Valladolid ligger i øjeblikket nummer 15 i ligaen. Holdet er kun noteret for tre sejre i 13 kampe. Langt bedre ser det ud for Villarreal, der har bygget videre på sidste sæsons flotte resultater. Holdet ligger pt. på en andenplads, og ligner en lovende mesterskabsbejler. Klubben har kun tabt tre kampe, og spillet en uafgjort – resten er endt med sejre. Villarreal ligner derfor klare favoritter til at vinde søndag.
Mallorca – Murcia (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 17:00)
Ferieøen Mallorca tager imod oprykkerne fra Murcia. Hjemmeholdet ligger pt. på en ottendeplads med 19 point efter 13 kampe, mens modstanderne Murcia indtager en trettendeplads ligeledes efter 13 kampe. Sidst de to hold mødte hinanden – tilbage i 2004, vandt Murcia 2-0.
Huelva – Zaragoza (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 17:00)
Huelva ligger foreløbig på en 17. plads i denne sæson. Det er kun lykkedes mandskabet at sejre tre gange, mens de har tabt syv gange. Gæsterne fra Zaragoza klarer det noget bedre. De ligger på en niendeplads med 18 point. Holdet har dog ikke vundet deres seneste tre kampe, og savner derfor noget selvtillid via en sejr, men omvendt kan holdet også spille usikkert og fejle, hvilket vil være til hjemmeholdets fordel.
Deportivo La Coruna – Osasuna (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 17:00)
Deportivo La Coruna indtager i øjeblikket en 16. plads efter 13 kampe, mens modstanderne fra Osasuna har klaret det dårligere i denne sæson. Holdet ligger på en 18. plads efter 12 kampe, og har ikke sejret i deres seneste tre kampe, derfor forventes der, en kamp med masser af fight efter de 3 vigtige point.
Getafe – Levante (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 17:00)
Michael Laudrup og co. skal forsøge at fastholde den gode form, som de har vist i deres seneste fire kampe, hvor de er ubesejrede. Holdet ligger på en 11. plads. Ligaen bundhold Levante har kun hentet 7 point i denne sæson. Holdet har vundet to kampe, og spillet en enkelt uafgjort, mens de har tabt resten.
Betis – Atletico Madrid (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 19:00)
Bund tager imod top søndag aften. Betis indtager i øjeblikket en 19. plads, og har kun vundet to kampe i denne sæson. Atletico Madrid ligger på en 5. plads efter 13 kampe. De har kun tabt tre kampe i denne sæson. Derfor ligner de klare favoritter til at sejre.
Valencia – Athletic Bilbao (Spilles søndag d. 2-12-2007 kl. 21:00)
Valencia har ikke vist samme styrke som i sidste sæson. Holdet indtager ganske vist en 6. plads, men deres præstationer på det seneste har været meget svingende. Baskerklubben Athletic Bilbao ligger i øjeblikket på en 12. plads, og har ikke vundet i deres seneste to kampe, hvorfor Valencia bør kunne besejre dem.
Skriv et svar