Наши партнеры

Menu



Optakt: SAS Ligaen 9. Runde

Dansk fodbold

Kan Brøndby bryde deres krise mod AaB, som de ikke har vundet på udebane over i fire år? Hvem vinder topopgøret mellem FC Midtjylland og OB? Hvem af Viborg F.F. og Lyngby BK henter vigtige point i bunden af ligaen? Få svarene i denne 9. runde af SAS Ligaen. Vi bringer en komplet optakt af rundens opgør.

FC København – AC Horsens (Spilles den 15/09/2007 kl. 17:00)

Runden sparkes i gang med et topopgør, når FCK tager imod AC Horsens på hjemmebane. FCK befinder sig i øjeblikket på en andenplads, og er ubesejret i deres seneste syv opgør. ACH har overrasket alt om alle med deres foreløbige placering i tabellen, de ligger nemlig på en tredjeplads. Opgøret lørdag bliver dog ikke nemt for ACH, hvis man skal tro statistikkerne, de har nemlig aldrig vundet over FCK. De har dog en fordel, da FCK må undvære tre nøglespillere i form af Marcus Allbäck, Atiba Hutchinson og Jesper Christiansen. Udeholdet har ingen skader blandt deres fortrukne elleve.

FC Midtjylland – OB (Spilles den 16/09/2007 kl. 14:00)

OB har ikke gode minder fra deres sidste møde med FC Midtjylland på SAS Arena, der tabte de nemlig 0-3. OB indtager dog i øjeblikket en femteplads og har leveret nogle lovende resultater, og er således ubesejret i alle deres kampe i denne sæson. FCM topper i øjeblikket ligaen med 17 point, hvilket naturligvis giver holdet ekstra blod på tanden til, at beholde den eftertragtede placering. Baba Collins er med igen efter sin skade, mens Mikkel Thygesen også er kampklar. OB må se bort fra Jan Tore Ophaug.

Randers FC – AGF (Spilles den 16/09/2007 kl. 16:00)

Randers startede sæsonen med maksimum point efter de fire første opgør, men siden da har det stået sløjt til med de gode resultater. I deres seneste fire kampe har de kun formået at hente 2 point sammen, derfor er der ingen tvivl om, at randrusianerne vil kæmpe alt hvad der står i deres magt for at besejre bundholdet AGF. Randers har en skadesfri trup, mens AGF stadig må undvære de tre langtidsskade spillere, Thomas Hansen, Olof Persson og Niels Kristensen.

Viborg F.F. – Lyngby BK (Spilles den 16/09/2007 kl. 16.00)

Viborg må endnu en gang se frem mod en gyser i bunden af rækken, og skal forsøge at gentage sidste rundes sejr over et andet af bundholdene, AGF. Udeholdet Lyngby jagter den første sejr i seks kampe, og får til kampen i Viborg forstærkning i form af den rutinerede højreback, Rasmus Daugaard, der er kommet til klubben fra norske Lyn. Til gengæld må Lyngby undvære Marc Møller i forsvaret.

AaB – Brøndby IF (Spilles den 16/09/2007 kl. 18:30)

Brøndbys krise ser ikke lysere ud op til AaB-kampen, hvis man tager et kig på statistikkerne. De vil nemlig berette, at drengene fra vestegnen ikke har vundet i fire år på udebane mod AaB. Brøndby har før kampen ikke vundet 23 SAS Liga-udekampe i træk, hvilket naturligvis ikke gør københavnernes chancer bedre. AaB har kun Patrick Kristensen skadet, mens udeholdet må se bort fra intet mindre end otte spillere, deriblandt nøglespillere som Morten Duncan Rasmussen, Tobias Mikkelsen og Mark Howard.

FC Nordsjælland – Esbjerg fB (Spilles den 17/09/2007 kl. 19.00)

Det er to af SAS Ligaens midterhold der mødes på Farum Park, begge hold med et nederlag i bagagen fra sidste runde, hvor det blev til knebne nederlag mod henholdsvis AaB og Horsens. De to hold har begge fået en ujævn start på sæsonen, og har brug for tre point, hvis ikke de skal stemples som midterhold. FCN må undvære Michael Ribers, der benyttede landsholdskampspausen til at få foretaget en operation for brok, mens EfB kommer til Nordsjælland med en skadesfri trup.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu