Den næste modstander for AaB i Champions League-gruppespillet er Villarreal, som ligger bane til begge holds tredje kamp i årets gruppespil.
Der venter AaB en rigtig svær opgave, når de tirsdag aften løber på banen på El Madrigal i bestræbelserne på, at overraske hele fodbold-Europa igen. Den Gule Ubåd har nemlig lagt godt ud i Primera Division, hvor de foreløbigt ligger på en delt andenplads i den tætte topstrid, derfor må selv den mest hardcore AaB-fan se i øjnene, at der ikke er ret store chancer for, at AaB tager et eller tre point med hjem til Danmark.
Villarreal har før vist at de, på trods af, at de i den hjemlige liga står i skyggen af mægtige Barcelona og Real Madrid, har et hold, der kan komme rigtig langt i Champions League. For få år tilbage kom Villarreal nemlig til semifinalen i den prestigefyldte turnering, hvor de blev slået ud af Arsenal.
Gruppe E som Manchester United og Celtic er i, udover Villarreal og AaB, er meget tæt, da Manchester og Villarreal deler førstepladsen, med hver fire point imens, man finder AaB og Celtic på de to sidstepladser, med begge et enkelt point, hvorfor det specielt for Manchester United og Villarreals vedkommende gælder om at undgå at tabe de såkaldte ”nemme point”.
Til kampen tirsdag aften må AaB undvære Kasper Risgaard, Michael Beauchamp og Jacob Nordstrøm, der alle er skadede. Derimod forventes det, at Villarreal stiller i noget nær stærkeste opstilling.
Forventede holdopstillinger:
Villarreal:
Venta – Godin – Gonzalo – Capdevila
Cazorla – Edmilson – Senna – Pirés
Llorente, Rossi
AaB:
Bøgelund – Olfers – Jakobsen – Pedersen
Augustinussen
Curth – Johansson – Enevoldsen – Due
Saganowski
TotalBold.dk’s bud på kampen: Selvom man som dansker håber, at AaB vil overraske på udebane endnu en gang, så må man tage de realistiske briller på og indse, at Villarreal forventes at vinde kampen. Vores bud på resultatet er 3-1 til Den Gule Ubåd.
Skrevet af Patrick Andersen
Skriv et svar