Real Madrid har haft det svært oven på sommerens præsidentvalg. Fabio Capello har ikke ledelsens opbakning, og flere af spillerne har været hængt ud, hvilket har medført, at blandt andet Ronaldo og David Beckham henholdsvis har og vil forlade klubben.
Men Los Merengues er igen med i mesterskabskampen, og hvis man skal tro dem selv, hjemfører de titlen for første gang i fire år.
I hvert fald, hvis man skal tro Cicinho og Robinho. Ifølge TribalFootball.com sagde Robinho: “Sejren (imod Atlhetic Bilbao, red.) giver os tre meget vigtige points. Nu skal vi tænke på næste kamp, hvor Sevilla venter.”
Ifølge den brasilianske tekniker, kan Real Madrid vinde, og han fortsætter: “Det bliver en svær kamp, fordi de også kan vinde La Liga. I omklædningsrummet er vi sikre på, vi kan blive mestre. Vi vil kæmpe til den bitre ende for dette mesterskab.”
Robinhos brasilianske holdkammerat istemmer: “Vi bliver nødt til at fokusere på Sevilla. Vi vil vinde ligaen. Vi vinder både ude og hjemme. Det er rigtig godt.”
Han tror, Real Madrid fysisk er bedre rustet end Barcelona: “Jeg kigger ikke på Barcelonas fysik, men vi er i god form. Vi har bedre fysiske træningsmuligheder end dem. Vi skal drage fordel af det.”
Om de to brasilianere får ret, vil tiden vise. Real Madrid er to points bag Barcelona på førstepladsen.
Skriv et svar