Den baskiske klub, Real Sociedad, der til dagligt spiller i den andenbedste spanske række, er gået i betalingsstandsning.
Den danske angriber, Morten Skoubo, som har sin dagligdag på træningsbanen hos den baskiske klub, har ingen anelse om hvad der venter ham i fremtiden.
”Det er selvfølgelig ikke særlig sjovt. Jeg har kontrakt hernede to år endnu, men jeg ved ikke, om de kan betale os i øjeblikket. Så vi må vente og se,” siger den danske angriber til TV 2 Sporten.
”Det er lidt for tidligt at sige, om jeg er på vej det ene eller det andet sted hen. Som det ser ud, har jeg stadig min kontrakt, men hvis der ingen penge er lige pludselig, må man jo også se på mulighederne,” fortsætter Skoubo.
Skriv et svar