San Sebastián klubben søger forstærkninger i vinterens transfermarked, og er forberedt på at punge ud, i forsøget på at kravle længere op i tabellen.
Savio Bortolini, Óscar Cardozo og Milan Baros er de tre spillere, de spanske aviser regner med at se i Sociedad her i januar, i særdeleshed de to første.
Træner Lotina har prøvet at overbevise præsident Fuentes, om at holdet har brug for forstærkninger, hvis de vil undgå nedrykning.
Indtil videre er Real Sociedad blevet forstærket med den argentinske midterforsvarer Víctor López, og det ser ud til at fløjspilleren Sávio snart kommer til at fordoble denne liste af nyindkøb, da rygtet forlyder at han kommer til Sociedad i løbet af næste uge. Han ikke er faldet til i Flamengo, Brasilien, og gerne vil hjem til Spanien.
Den paraguayanske angriber Óscar Cardozo, sensationen hos Newell’s Old Boys, kan også være på vej til Sociedad, da den argentinske klub er villig til at acceptere et bud i omegnen af 5 mio. Euro (ca. 37.5 mio. DKK)
Sociedad har ligeledes forhørt sig hos Aston Villa omkring den tjekkiske offensiv, Milan Baros, der er desperat for at få mere spilletid. Sandsynlighederne for en aftale er dog minimale, da den talentfulde tjekke har fået andre og formentlig mere attraktive tilbud.
Skriv et svar