Det var en yderst dramatisk Serie A-runde. Der var ikke kun stor dramatik på grønsværen i jagten på point. Blandt de mange fanatiske fans var der store optøjer. Læs i hvilke kampe optøjerne fandt sted, samt referaterne af de spillede kampe i dette rundeoverblik.
Sampdoria – Empoli
Sampdoria skulle bygge videre på sidste uges 3-0-sejr og det tog kun fem minutter før de scorede. Bassi i Empolis mål lavede en brøler på et indlæg, og så stod der 1-0 på et selvmål af Giacomazzi, da han afbøjede det endelige skud. Empoli havde herefter gode chancer, men i 40. minut var Montella der scorede efter Sampdoria havde splittet udeholdets forsvar. I anden halvlegs overtid gjorde Sammarco det til slutresultatet 3-0.
Palermo – Napoli
Der var store forventninger til dette opgør, og spillerne skuffede ikke. Det var Palermo der lagde presset, mens Napoli satte deres lid til kontraangreb. Første halvleg sluttede på mirakuløs målløs selvom Palermo bl.a. havde to skud på stolpen. Ti minutter inde i anden halvleg gjorde Napoli det dog til 1-0 på et flot hovedstød. Palermo udlignede dog med det samme, da Tedescos skud blev rettet af. Ti minutter senere gjorde samme Tedesco det til 2-1, da han stod helt fri få meter fra mål. Kort efter dømte dommeren straffe til Palermo, men linjedommeren omstødte helt korrekt dommen. Herfra stod der Napoli på det meste, men den fantastiske kamp, der havde over 12 minutters overtid, sluttede 2-1.
Inter – Lazio
Kampen er udsat. Læs hvorfor her.
Torino – Catania
Hjemmeholdet kom bedst fra start efter blot 15 minutters spil, havde Dominique Malonga bragt Torino foran. Små 30 minutter efter så gæsternes Juan Manuel Risco Vargas rødt, da han begik et meningsløst frispark. I anden halvleg kom Catania tilbage i kampen, da Jorge Andres Barrios Martinez scorede kampens andet og sidste mål til slutresultatet 1-1.
Reggina – Genoa
Reggina havde hårdt brug for deres første sejr i denne sæson, hvis de ikke skulle blive et af de tre hold, der skulle rykke ned. Forløsningen faldt i det 31. minut, da Nicola Amoruso kunne bringe hjemmeholdet foran. Udeholdet fik en kæmpe chance på træværket, men det lykkedes ikke for dem, at komme tilbage i kampen, i stedet slog Inacio Jose’ Joelson sejren fast til slutresultatet 2-0.
Parma – Juventus
Parmas Andrea Gasbarroni kunne starte goalshowet, som det bogstaveligt talt blev, efter 43 minutter spil på et straffespark. I anden halvleg kunne holdkammeraten, Andrea Pisau, bringe hjemmeholdet i front med 2-0. I det 75. minut viste Juventus’ Nicola Legrottaglie skarpheden og reducerede. Tre minutter efter kunne Parmas Domenico Morfeo samt Juventus’ Giorgio Chiellini modtage et rødt kort hver. Vicenzo Iaquinta kunne i det 81. minut bringe balance i regnskabet, mens hjemmeholdets Ferdinand Coly i overtiden kunne modtage kampens tredje og sidste røde kort. Kampen endte 2-2.
Siena – Livorno
Bergvold og hans holdkammerater var taget til Toscana, i et forsøg på at hente vigtige point. Og allerede efter et kvarter kunne Francesco Tavano bringe Livorno foran 1-0. Massimo Maccarone var dog hurtigt parat til at udligne, men den tidligere FCK’er Martin Bergvold var ikke tilfreds med et enkelt point. Han scorede kort tid før halvleg til 2-1, og kort efter kunne Dario Knezevic udbygge føringen. Det lykkedes dog for hjemmeholdets Simone Loria at reducere. Kampen endte 3-2 til danskerklubben.
Fiorentina – Udinese
Martin Jørgensen og Per Krøldrups arbejdsgiver Fiorentina, formåede ikke at vinde over deres gamle klub Udinese. Fabio Quagliarella scorede for hjemmeholdet efter 23 minutter, derefter fik Fiorentinas Giampaolo Pazzini udlignet, men efter 63 minutter slog Antonio Di Natale udeholdets sejr fast.
Atalanta – AC Milan
Kampen er udsat. Læs hvorfor her.
Roma – Cagliari
Kampen er udsat. Læs hvorfor her.
Skrevet af Anders Carøe og Casper Lohse
Skriv et svar