Наши партнеры

Menu



Referat: Serie A 7. runde

Italiensk fodbold

Milan fik endelig gang i sæsonen med denne rundes storsejr over Lazio. Inter holdte sikkert føringen i front af Serie A, mens et uafgjort resultat mellem nr. to og tre gjorde, at Roma strøg op på en delt 2. plads.

Atalanta – Udinese

Atalanta og Udinese spillede rundens første kamp, og selvom der var flere chancer formåede ingen af holdene at score. Især til sidst burde Atalanta havde scoret, da de først havde et skud på stolpen, hvorefter de fik et tyndt straffe, som Zampagna skød på overliggeren.

Inter – Napoli

Inter startede godt ud, og det var også fuldt fortjent, da Cruz bragte Inter foran efter en defensiv bommert af Napoli. I det 36. minut udbyggede han føringen til 2-0 efter en flot afslutning. Cruz skulle have gjort det til 3-0 få minutter senere, men missede. Efter 85 minutter reducerede Sosa for Napoli, men de formåede ikke at skabe yderligere chancer, og kampen endte 2-1.

Fiorentina – Juventus

Fiorentina havde spillet 120 minutters UEFA Cup i torsdags, men alligevel var det holdet fra Firenze, der tog initiativet. Det var dog Juventus’ Iaquinta, der kunne score efter 23 minutter efter en forsvarsfejl. Fiorentina skabte dog stadig mange chancer, og i anden halvleg spillede de med fire angribere. Den fortjente udligning kom da også kort før tid, da Mutu scorede til 1-1 på straffe.

Parma – Roma

Roma startede rigtigt godt ud, da Totti scorede efter blot to minutter. Efter 21 minutter scorede Mancini på en flot assist fra Totti. 27 minutter inde i kampen fik Corradi sit andet gule kort, og herfra var det bare cruise-control fra Romas side, og Totti udbyggede da også til 3-0 ti minutter før tid.

Siena – Empoli

Siena ledte efter deres første sejr i denne sæson, og i lang tid så det ud til, at de heller ikke skulle vinde i dag. Men efter 64 minutter fik Siena et straffe, mens synderen fik rødt kort. Maccarone omsatte sikkert sparket. Efter 79 minutter gjorde Locatelli det til 2-0, og 3-0 minutter senere stod der 3-0 efter Galloppas mål.

Palermo – Reggina

Palermo havde hårdt brug for en sejr efter de seneste skuffende resultater. Palermo havde de bedste chancer, men var ikke i stand til at skabe de helt store muligheder mod Reggina, der ikke ville frem på banen. Til sidst kom der dog masser af action. Først måtte Palermos Biava forlade banen efter sit andet gule kort. I overtiden tog Reggina føringen ved Amoruso, men Palermos Amauri formåede alligevel at score til 1-1 fire minutter inde i overtiden.

Genoa – Cagliari

Genoa havde ikke tabt siden første runde, og skulle prøve at fortsætte deres sejrsstime. Det var ikke en kamp med de store chancer, men Borriello scorede til 1-0 med en fantastisk flugter efter en times spil. Et kvarter senere gjorde De Vaio det til slutresultatet 2-0 med sit første Serie A-mål.

Torino – Sampdoria

Torino skulle prøve at hente sæsonens første sejr imod Sampdoria. Sampdoria startede dog bedst, men efter gav Volpi en albue i hovedet på Rubin, og han fik dermed det røde kort. Torino formåede dog stadigvæk ikke at komme rigtigt tæt på, før Corino fik bakset bolden ind til 1-0 efter 87 minutter.

Catania – Livorno

Livorno skulle prøve at rette på deres miserable sæsonstart mod Catania. Tavano burde da også have scoret tidligt i kampen, men det var Catanias Sardo der scorede til 1-0. Livorno fik derefter aldrig sat Catania under pres, og kampen blev endeligt afgjort, da Livorno måtte spille de sidste 15 minutter med 10 mand.

Lazio – Milan

Med dagens kamp mod Lazio kom Milan endelig i gang i Serie A. Efter 16 minutter scorede Ambrosini på et flot langskud, men Mauri udlignede syv minutter senere. Herfra tog Milan dog over. Kaka scorede på et straffe i 33. minut, og 7 minutter inde i anden halvleg gjorde han det til 3-1. I det 70. minut scorede Gilardino endelig i denne sæson, og han gjorde det da også til slutresultatet 5-1 11 minutter før tid.



Kommentér

En kommentar til “Referat: Serie A 7. runde

  1. eFusion siger:

    Roma taber. jojo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu