8. runde af Serie A bød på et målrigt opgør i Rom, hvor Roma tog imod Napoli. AC Milan fortsatte med at skuffe, da de ikke kunne slå Empoli, mens Martin Jørgensen var tilbage hos Fiorentina, der sejrede over Siena. Runden bød også på en enkel manager-udvisning. Vi bringer et overblik over rundens kampe, der blev afviklet efter to ugers landsholdspause.
Roma – Napoli
Oprykkerne fra Napoli stod over for topholdet i Serie A, Roma. Der var blot spillet to minutter, da gæsterne bragte sig i front ved Ezequiel Lavezzi. Dette mål skulle vise sig at blive starten på en sand målfest. Hjemmeholdets Francesco Totti fik efter en halv times spil udlignet på et straffespark, inden Simone Perrotta bragte hjemmeholdet i front kort tid før pausen. Napoli havde dog ikke i sinde at overgive sig nu, og Marek Hamsik bragte med sit mål til 2-2 udeholdet helt med i kampen igen. Daniele De Rossi scorede til 3-2, men igen svarede udeholdet igen, og Walter Cargona udlignede med sin scoring til 3-3. David Pizarro bragte igen Roma i front, da han gjorde det til 4-3 ti minutter før tid. Det lykkedes dog for Napoli at sikre sig det ene point, da Marcelo Zalayeta scorede kampens sidste mål til slutresultatet 4-4.
Reggina – Inter
Hjemmeholdet havde danske Mike Tullberg med på bænken, og den tidligere SAS Liga-spiller kom ind, da der resterede syv minutter af kampen. Inden da var udeholdet Inter kommet i front tidligt i kampen. Luis Figo sendte et frispark ind i feltet, hvor angriberen Adriano med et hovedstød snittede bolden i mål. Reggina bed godt fra sig hele kampen igennem, men kom aldrig på scoringstavlen. Udeholdet Inter kunne rejse hjem med en smal sejr på 0-1.
Udinese – Palermo
Begge hold har fået en udmærket start på sæsonen, og der var dermed lagt op til et lige opgør. Udeholdet lagde bedst ud, og Carvalho de Oliveira Amauri bragte efter 17 minutters spil holdet foran 0-1. Denne føring holdte frem til det 65. minut, hvor hjemmeholdets Gyan Asamoah fandt vejen til netmaskerne. Ingen af de to hold kom yderligere på scoringstavlen, og kampen endte derfor uafgjort 1-1.
AC Milan – Empoli
AC Milan skulle forsøge at rette op på en miserabel sæsonstart, hvor den ene fiasko har fuldt den anden, i hjemmekampen mod Empoli. De undertippede gæster bragte sig i front i det 55. minut, da Luca Saudatis bragte holdet foran 0-1. Hjemmeholdets forsvar så flere gange usikkert ud, men Empoli formåede ikke at score yderligere. Det gjorde hjemmeholdet heller ikke. Kampen endte 0-1 og milanesernes nedtur fortsætter dermed.
Livorno – Lazio
Hjemmeholdet Livorno var uden sejr i denne sæson, da Lazio, der heller ikke har set overbevisende ud i sæsonstarten, kom på besøg. Det var ganske som forventet udeholdet, der kom bedst fra start, da Goran Pandev scorede til 0-1 kort før pausen. Senere blev udeholdet reduceret til ti mand, da Fabio Firmani måtte forlade banen efter at have modtaget sit andet gule kort i kampen. På trods af dette formåede Livorno ikke at spille sig tilbage i kampen, som blev vundet af udeholdet.
Fiorentina – Siena
Efter et kvarters spil bragte danskerklubben Fiorentina sig på tavlen. Franco Semioli lagde bolden til rette for Giampaolo Pazzini, der fra midten af feltet kunne sende bolden i mål. Et kvarter senere var Pazzini igen på spil – denne gang i oplæggerens rolle, da han serverede bolden til Adrian Mutu, der ikke svigtede lidt udefra feltet. I det 64. minut kom den rutinerede angriber Christian Vieri på banen. Han sagde tak for tilliden via et mål, da han scorede til slutresultatet 3-0. Martin Jørgensen fik et lille kvarter på banen, da han fik comeback efter en lang skadespause.
Cagliari – Catania
De to midterhold havde begge hårdt brug for point på kontoen. Opgørets første mål i derbyet faldt efter blot 11. minutters spil, da Christian Terlizzi bragte udeholdet på tavlen. Hjemmeholdet, Cagliari, kom dog tilbage i kampen, da Alessandro Matri udlignede og samtidig scorede kampens sidste mål til 1-1, dermed måtte begge hold nøjes med et enkelt point til kontoen.
Atalanta – Torino
Der var dømt målfest i eftermiddag, da Atalanta tog imod Torino. Kampens første mål faldt i første halvlegs overtid, da Adriano Ferreira Pinto bragte hjemmeholdet i front. I det 67. minut fældede Natali Doni, og eftersom Cesare Natali havde modtaget et gult kort ti minutter før forseelsen, måtte han forlade banen. Cristiano Doni scorede på det efterfølgende straffespark og fik dermed udbygget hjemmeholdets føring. Med et kvarter tilbage af opgøret kom udeholdet dog stærkt igen. Nicola Ventola reducerede i det 75. minut, hvorefter Marco Motta kunne udligne i det 87. minut til kampens endelige resultat 2-2.
Sampdoria – Parma
Sampdoria havde tilsyneladende lagt det skuffende UEFA Cup-nederlag mod AaB bag sig, da de i dagens kamp styrede løjerne kampen igennem. Vincenzo Montella stod for kampens første mål i det 26. minut, da han eksekverede et straffespark, hvorefter Claudio Bellucci nettede to gange i kampen før i det 47. minut, hvorefter han i anden halvleg scorede på straffe i det 59. minut til kampens slutresultat 3-0.
Juventus – Genoa
Rundens sidste kamp endte yderst dramatisk. Juventus’ Alessandro Del Piero scorede kampens enlige mål i det 36. minut. Denne ene scoring betød dog ikke, at kampen var uden dramatik. Tre minutter før den ordinære spilletid, kogte Juves manager Claudio Ranieri over, da kampens dommer, Banti, dømte frispark mod Palladino, da han var i nærkamp med Cesare Bovo. Ranieri modtog prompte et rødt kort fra dommeren. Han skulle dog ikke være den eneste, der skulle modtag et rødt kort i denne kamp. Med få minutter tilbage af kampen begik Pavel Nedved to frustrations frispark, der begge kostede gule kort, og dermed måtte han forlade banen få sekunder før sine holdkammerater. Kampen endte 1-0.
Skrevet af Pernille Nielsen og Casper Lohse
Lækkert med sejr til Juve!!!