Lyon fik overraskende uafgjort på hjemmebane mod FC Barcelona, som var på hælene i første halvleg mod franskmændene.
Lyon lagde kampen bedst ud og det var som om Barcelona ikke var helt klar, derfor var det ganske fortjent, at hjemmeholdet efter syv minutter bragte sig i front på et frispark, som frisparkseksperten Juninho tog sig af og fik sparket i mål til stor jubel for hjemmeholdet, der skal sende en særlig tak til Valdes, der ikke så alt for godt ud ved scoringen.
Efterhånden kom Barcelona bedre med i kampen, men de skulle prise sig lykkelige for ikke at være kommet yderligere bagud få minutter efter Lyon-scoringen, idet Benzemas afslutning røg lige forbi mål. Barcelona havde dog også deres chancer for at udligne, da Xavi efter 25 minutter kanonerede et frispark lige over mål.
Inden pausen var Benzema igen ved at fordoble Lyons føring, hvor han ramte stolpen, men bolden kom ikke i mål og i stedet for 2-0 ved pausen, stod der 1-0 til Lyon.
Barcelona lagde anden halvleg bedst ud og satte sig på spillet. Med den store boldbesiddelse fulgte der også chancer, som efter 55 minutter, hvor Alves fra 30 meters afstand skød et frispark afsted, der via en Lyon-spiller og voldte Lloris problemer, men keeperen reagerede hurtigt og fik reddet bolden.
Efter 67 minutter fik Barcelona omsat spilovertaget til mål. Henry stod klar ved bagerste stolpe, efter at Márquez havde forlænget bolden og hovedstødsafleveringen omsatte Henry til mål.
I resten af kampen pressede Barcelona på for at få føringsmålet, men det lykkedes ikke for dem at få bolden yderligere over stregen, og derfor endte kampen 1-1.
Skriv et svar