Наши партнеры

Menu



Robinho indrømmer graffiti

Andet fodbold

Den brasilianske angriber, Robinho, indrømmer nu at det var ham, der var skyld i at der var malet graffiti i det chilenske omklædningsrum.

Chiles omklædningsrum havde før VM-kvalifikationskampen mod Brasilien fået lidt ekstra pynt i form af graffiti, hvor der stod beskrevet noget i stil med: ”Der skal være respekt omkring verdens bedste hold”.

Brasilianernes angriber, Robinho, indrømmer nu, at han var bagmanden til hærværket, og det begrunder han med chilenernes mangel på respekt overfor Brasilien.

”Det var mig der skrev det. Chile burde have respekteret Brasilien for vores traditioner, som jeg ikke behøver uddybe. De troede det ville blive nemt. Det eneste vi forlanger er respekt,” siger Robinho til Reuters.

Brasilien tog sejren med 3-0, i en kamp hvor den nykårede Manchester City-spiller og graffitimaler, scorede målet til 2-0.

”Hvis de havde spillet mere defensivt, så havde de gjort det sværere for os, men de forsøgte at spille på samme vilkår som os, og resultatet taler for sig selv,” slutter angriberen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu