Benficas Rui Costa, der var med at sende F.C. København ud af Champions League, har i dag meddelt, at han stopper sin karriere, når den igangværende sæson er færdigspillet.
Portugisiske Rui Costa, der har nået de 35 år, har besluttet, at han indstiller sin karriere, når den igangværende sæson er færdigspillet. Dermed bliver Benfica den sidste klub, som Costa når at repræsentere. Det var netop i Benfica han indledte sin karriere i 1991.
Rui Costas fantastisk sparketeknik er et af hans varemærker, hvilket han også viste, da holdet mødte danske F.C. København i Champions League-kvalifikationen, hvor Costa scorede to af målene i hjemmebanesejren på 2-1.
Det portugisiske landshold nåede Costa at repræsentere 96 gange, hvor højdepunktet var EM-finalen i 2004 på hjemmebane, som holdet dog tabte 0-1 til Grækenland.
surt han ikke stoppede før de mødte fck