Joe Hart blev i kampen mod Hull skadet, og derfor vil Kasper Schmeichel vogt buret i den kommende måned for Manchester City. U21-landsholdsmålmanden glæder sig til opgaven.
Da Joe Hart i weekendens kamp mellem Manchester City og Hull blev skadet, kom danske Kasper Schmeichel i aktion for første gang i Premier League-sæsonen. Den næste måned venter mere spilletid for den talentfulde målmand, og det glæder U21-landsholdsmålmanden.
“Det er frustrerende ikke at spille, men Joe har gjort det godt. Jeg har arbejdet hårdere end nogensinde og kæmpet i fitnesslokalet, for jeg vil være i så god form som muligt, når chancen for spilletid byder sig,” siger Kasper Schmeichel ifølge TV2 Sporten.
Joe Hart var netop blevet udtaget til det engelske landshold.
Skriv et svar