Наши партнеры

Menu



Smal AGF-sejr over AaB

Dansk fodbold

Peter Graulund sikrede med en tidlig scoring AGF en sejr på 1-0 over AaB i SAS Liga-premieren i NRGi Park her til aften.

AGF tog her til aften imod AaB i NRGi Park, og gæsternes cheftræner, Magnus Perhsson, gav SAS Liga-debut til Louay Chanko og Daniel Fredheim Holm, mens Thomas Gaardsøe efter flere års fravær var tilbage i dansk fodbold.

AGF-cheftræner Erik Rasmussen havde valgt at stille med Nando Rafael og Peter Graulund i angrebet, og det skulle vise sig at være en god beslutning. Der var ikke spillet lang tid før AGF kom foran 1-0.

Peter Graulund modtog en lang aflevering fra AGF-forsvaret, og alene med Karim Zaza var Graulund sikker, og bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Efter 25 minutters spil fik Jeppe Curth muligheden for at bringe balance i regnskabet. Anders Due blev sendt alene igennem med AGF-målmand Steffen Rasmussen, men i stedet for selv at afslutte, afleverede Due bolden til en fremstormende Curth, der dog ikke fik ordentlig ram på bolden, og chancen førte ikke til noget.

Det lykkedes ikke for AaB at få scoret i første halvleg, der var en lige affære.

To minutter inde i anden halvleg fik Jakob Poulsen en chance for AGF, da han blev spillet fri til afslutning alene med Zaza af Peter Graulund. AaB-målmanden afværgede dog med en parade.

Med godt et kvarter tilbage af opgøret, var Peter Graulund alene igennem med Karim Zaza. Zaza fik dog fat i bolden, og det lykkedes dermed ikke for Graulund at blive dobbelt målscorer.

AaB pressede på i kampens afslutning, men formåede ikke at score det udlignende mål. Dermed endte det hele med en 1-0-sejr og tre point til AGF i SAS Liga-premieren.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu