I søndags kunne Spanien fejre et vundet EM-trofæ, og nu kan de spanske kamptropper imponere med endnu en flot titel. Således er Spanien nu det bedste landshold i verden, da Aragonés og Co. er hoppet helt op på 1. pladsen på FIFA’s verdensrangliste.
Det har været en fantastisk uge for de spanske EM-mestre og nu kan det spanske fodboldforbund glæde sig over atter en imponerende bedrift. Således har pointene fra det vundne EM-mesterskab sikret Spanien en plads som 1’er på FIFA’s officielle verdensrangliste.
Derfor overhaler spanierne Italien, der tidligere sad på tronen. Højdespringeren efter EM-slutrunden er Rusland, der har foretaget sig et imponerende spring op ad listen. Således har Guus Hiddinks tropper sprunget hele tretten pladser frem, og kan derfor næsten bryste sig med en plads i top-10, da russerne besidder 11. pladsen.
Det danske landshold har derimod ikke gjort nogle væsentlige forbedringer, tværtimod er man faldet helt ned til en 36. plads, hvilket er en historisk dårlig placering. Nationer som Serbien og Japan har nu overgået de rød-hvide drenge.
Skriv et svar