I den seneste tid har rygterne svirret omkring Lampards og Mourinhos fremtid hos The Blues. Nu har anfører, John Terry, også gjort sig bemærket, da kontraktforhandlingerne mellem Terry og Chelsea brød sammen tidligere i dag.
Den engelske landsholdsspiller, John Terry, har angiveligt ønsket en forlængelse på ni år. Det var åbenbart mere end hvad klubben ville tilbyde, da de langtrukne forhandlinger brød sammen her til aften.
Denne kontrakt ville formentlig binde Terry til klubben i den resterende del af hans karriere.
“Jeg har sagt til klubben, at jeg vil blive her resten af min karriere. Så enkelt er det!” Dette var ordene efter pressemødet, hvor Terry talte ud.
Trods disse komplikationer meldte Terry altså ud, at han er meget interesseret i at blive klubben. Samtidig sagde han ifølge teamtalk.com, at han håber på at Mourinho såvel som Lampard bliver i klubben i dennes jagt på at hente flere trofæer til London.
Skriv et svar