Livornos angriber Cristian Lucarelli skifter til den ukrainske klub Shakhtar Donetsk med øjeblikkelig virkning. Dermed bliver han den første italiener i den ukrainske liga.
Livornos målmaskine Cristian Lucarelli har i længere tid ønsket at komme væk fra sin klub, og det var ventet, at han her i sommerpausen ville skifte til et andet hold i Italien. Denne profeti blev dog ikke opfyldt. Lucarelli skifter nemlig til ukrainske Shakhtar Donetsk med øjeblikkelig virkning.
Den italienske angriber, der bliver den første italiener nogensinde i ukrainsk fodbold, har skrevet under på en tre-årig kontrakt med Shakhtar Donetsk.
31-årige Lucarelli, der tidligere har repræsenteret Padova, Cosenza, Perugia, Atalanta, Lecce, Torino og spanske Valencia, nåede at score 94 mål i 146 kampe for Livorno.
Skriv et svar