IFFHS har nu lanceret endnu en spændende opgørelse. Sammenslutningen har kåret verdens bedste hold i perioden 1991-2009, og det bedste hold er FC Barcelona, der topper listen suverænt.
International Federation of Football and Statistics, IFFHS, har udarbejdet endnu en opgørelse, hvor man i den seneste har rettet sit fokus mod verdens bedste hold i perioden 1991-2009.
I opgørelsen har man taget højde for både de nationale ligaer, pokalturneringer i de forskellige nationer, klubturneringer på de seks kontinenter samt FIFA’s turnering.
Hvert år har sammenslutningen givet point til de 50 bedste hold, hvor det allerbedste er blevet belønnet med 50 point og ned efter.
Når det samlede regnskab er gjort op, topper FC Barcelona listen med 807 point på kontoen, mens den engelske storklub Liverpool lige akkurat ikke kommer med i top-10, eftersom de i skrivende stund har 455 point.
Top-10 over verdens bedste klubber fra 1991-2009:
1. FC Barcelona, Spanien – 807 point
2. Manchester United, England – 726 point
3. Real Madrid, Spanien – 633 point
Juventus FC, Italien – 633 point
5. AC Milan, Italien – 620 point
6. FC Internazionale, Italien – 605 point
7. FC Bayern München, Tyskland – 599 point
8. Arsenal FC, England – 594 point
9. CA River Plate, Argentina – 503 point
10. Chelsea FC, England – 491 point
FC København er det danske mandskab, der har klaret sig bedst på denne liste, hvor de indtager en delt 154. plads med 18 point, mens Brøndby IF har sat sig på en delt 158. plads med 16 point.
Skriv et svar