Julien Escudé, Antonio Puerta og Renato kunne i dag alle skrive under på en kontraktforlængelse med Sevilla FC.
I den spanske klub Sevilla FC er man opsatte på at sidste sæsons store succes ikke skal være en enlig svale. Klubben valgte i dag derfor at forlænge kontrakterne med tre af holdets bærende profiler.
Den franske forsvarspiller, Julien Escudé, fra Frankrig, som har en fortid hos Ajax Amsterdam, har skrevet under på en fire-årig kontrakt, og det samme har den 28-årige brasilianske midtbanespiller Renato.
Den 22-årige midtbanespiller Antonio Puerta, som er et produkt fra Sevillas egen ungdomsafdeling, har valgt at sætte sit navn på en fem år lang kontrakt.
Sportschefen i klubben, Ramon ’Monchi’ Rodriguez, der i øvrigt netop selv har forlænget sin kontrakt med klubben, så den nu løber frem til 2012, ser de tre kontraktforlængelser som et vigtigt skridt for den spanske klub.
”De tre spillere udfylder fundamentale roller i træner Juande Ramos’ trup, og klubben vil gerne belønne dem, som ofrer sig for holdet. Dette er endnu et skridt i den rigtige retning for klubben,” udtalte Rodriguez på Sevillas hjemmeside.
Skriv et svar