Manchester United var overlegne i kampen mod Dinamo Kiev, der endte med at blive yderst målrig.
Gæsterne fra Manchester United lagde fra start et massivt pres på hjemmeholdet, og det resulterede i et mål efter blot ti minutters spil. Ryan Giggs tager frispark fra venstrefløjen, og sender den ind i feltet, hvor Rio Ferdinand header bolden i mål fra syv meters afstand til en United-føring.
Dinamo Kiev havde store problemer med at nærme sig United-feltet i de første 15 min. Blot otte minutter efter Ferdinands scoring, fik endnu en United-spiller passeret Shovkovskiy i Kiev-målet. Ronaldo lægger bolden indover til Wayne Rooney, der placerer bolden forbi Kiev-keeperen. United fastholder presset, men det lykkedes alligevel hjemmeholdet at få reduceret i det 34. min.
Diogo Rincon står bagerst i feltet på et hjørnespark, og header glimrende bolden ind i netmaskerne til 1-2. Gæsterne svarede dog hurtigt igen. Giggs er igen i oplæggerens rolle i det 41. min., da han lægger bolden ind fra venstrekanten, Ronaldo står meget alene, og har derfor god tid til at time sit hovedstød, han header flot bolden i mål til 3-1.
I det 68. minut bliver bolden sendt ind i Kiev-feltet, hvor en forsvarer rammer bolden med hånden. Dette fører til straffe, som Ronaldo skal tage sig af, og det gør han sikkert 4-1 til englænderne.
Hjemmeholdet formåede dog at reducere endnu en gang. Correa spiller bolden videre til Bangoura, som banker bolden i United-målet fra 20 meters afstand ti 2-4. Kampen endte med en 4-2-sejr til Manchester United.
Skriv et svar