Наши партнеры

Menu



United stormer videre

Engelsk fodbold

Liverpool havde ikke meget at byde på, da de i dag gæstede Old Trafford. Manchester United viste ikke hensyn og hentede en sikker sejr i en kamp, hvor Liverpool spillede en mand i undertal hele anden halvleg.

Manchester United lagde klart bedst ud, og var det dominerende hold i første halvleg. Liverpool virkede overraskende nok ikke lige så opsatte som United, der viste mere vilje end gæsterne. Det var derfor heller ikke ufortjent, at værterne kom foran i kampens 34. minut.

Wayne Rooney lagde bolden ind i feltet fra venstresiden, hvor Wes Brown steg til vejrs og headede bolden over Reina i Liverpool-målet. Reina var ikke helt uskyldig i situationen, hvor han kom alt for sent ud til bolden, og generelt virkede han usikker i første halvleg.

Mod halvlegens slutning opstod der dramatik, da Liverpools Javier Mascherano blev præsenteret for et rødt kort. Mascherano modtog sit andet gule kort, da han brokkede sig til kampens dommer. Tidligere i kampen havde Mascherano fået et gult kort for en lidt for hård tackling. Udvisningen gjorde det bestemt ikke nemmere for Liverpool, der gik til pause bagud 1-0.

I starten af anden halvleg spillede United sig frem til at par store chancer, men Reina viste, at han er rigtig god i en mod en-situationer og afværgede flere store muligheder til blandt andre Wayne Ronney.

Efter flere store muligheder til United, lykkedes det dem at slå sejren fast med godt ti minutter tilbage af opgøret. Først kom Cristiano Ronaldo højest til et hjørnespark og headede bolden i mål til 2-0, og kort tid efter bankede inskiftede Nani bolden ind til 3-0.

Manchester United vandt opgøret 3-0 og ligger dermed pres på Chelsea og Arsenal, der tørner sammen på Stamford Bridge senere i dag.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu