Martin Caceres er det nyeste navn på listen af nye Barcelona-spillere til næste sæson. Forsvaren vil inden for kort tid underskrive en fireårig aftale.
FC Barcelona bekræfter her til aften købet på deres hjemmeside, hvor de skriver at de giver Den Gule Ubåd 123 millioner for den 21 år gamle forsvarsspiller.
”FC Barcelona og Villarreal er nået til enighed om en transferpris på Jose Martin Caceres. Prisen er på 123 millioner kroner. Spilleren vil sætte sin signatur på en fireårig kontrakt, der inkluderer en frikøbsklausul på 370 millioner kroner,” lyder der på Barcelonas hjemmeside.
Med købet af Caceres har Barcelona indtil videre forstærket sig med tre spillere. Foruden Caceres har den spanske storklub skrevet kontrakt med forsvarstalentet, Gerard Pique og midtbanespilleren Seydon Keita.
Skriv et svar